Vi henter næste aktivitet…
FDF Svanninge-Faaborg præsenterer

24 timers gaming

Cirka tre timers søvn. En imponerende mængde ledninger. Og forhåbentlig ingen, der har glemt deres strømforsyning. Velkommen til #computernat.

24
timer
Gaming, grin, fællesskab og lidt søvn.
20
pladser
Først til mølle. Ingen loot boxes.
1
skærm
Vi elsker gaming. Elsystemet har grænser.
0
energidrikke
Hvis du er under 18. Sådan er reglerne.
Systemet starter om

Nedtælling til #computernat

Lørdag den 14. november 2026 kl. 10.00 åbner døren. Ikke kl. 09.48. Klokken 10.

Serveren venter
000 Dage
00 Timer
00 Minutter
00 Sekunder
STATUS: Der er stadig tid til at finde dit netværkskabel.
Live-ish billetstatus

Der er stadig god plads

Billetsalget er endnu ikke åbnet. Når det begynder, kan du følge med her.

20 pladser tilbage
0 solgt 20 i alt
STATUS: Der er stadig mulighed for at tænke over det.
Status opdateres manuelt af et rigtigt menneske. Det er næsten mere imponerende end en API.
Gaming er kun halvdelen. Resten er mennesker, man lærer at kende, dumme idéer og ledere med kaffe.
Hvad er #computernat?

FDF. Bare med flere kabler.

Vi omdanner kredshuset til en blanding af LAN-party, streamingstudie, sovesal og kabelmuseum.

Du behøver ikke være professionel gamer. Du skal bare have lyst til at spille, være sammen med andre og bidrage til, at weekenden bliver sjov for alle.

  • PCer, konsoller, telefoner & tablets er velkomne.
  • Du spiller det, du har lyst til.
  • Vi laver fælles aktiviteter og konkurrencer undervejs.
  • Der er voksne ledere til stede hele døgnet.
  • Det vigtigste er den gode tone – ikke dit rank.
Det digitale kredshus

Computernat fortsætter på Discord

Computernat varer kun 24 timer. Det er ærligt talt lidt upraktisk. Derfor har vi også en Discord-server, hvor fællesskabet kan fortsætte, når computerne er pakket sammen.

  • Find andre at spille sammen med.
  • Få beskeder om kommende computernætter.
  • Del spil, billeder, idéer og gode øjeblikke.
  • Følg med i, hvad der sker på Twitch.
  • Spørg lederne, når du er i tvivl om noget.
En meget præcis plan*

De 24 timer

*Så præcis som en plan med 20 børn, 20 computere og meget lidt søvn nu kan være.

Døren åbner kl. 10. Ikke kl. 9.30. Heller ikke kl. 9.20. Klokken 10.
Lørdag
Game on
10.00
Døren åbner Indbæring, opsætning og den klassiske: “Har nogen et ekstra netværkskabel?”
11.00
Gaming og stream går i gang Kredshuset er officielt blevet til et mindre datacenter.
Frokost
Din egen madpakke Der er ikke mulighed for opvarmning. En gamingcomputer tæller ikke som ovn.
19–20
Fælles aftensmad Vi rejser os og opdager, at benene stadig virker.
Natten
Gaming, stream og spontane idéer Her bliver programmet gradvist mere kreativt.
Søndag
GG
03–06
Computerne slukkes Der skal være ro og mulighed for at sove. Vi lover ikke, at alle gør det.
08.00
Morgenmad Brød, morgenhår og mennesker, der har glemt, hvordan almindelige sætninger fungerer.
10.00
Fælles oprydning Alle hjælper. Også dem, der “lige er midt i noget”.
11.00
Tak for denne gang Udstyret pakkes, og lederne overvejer deres livsvalg.
Det praktiske

Det der kan ødelægge din weekend

Glem ikke strømforsyningen. Vi har endnu ikke fundet en måde at drive en gamingcomputer på FDF-sange og godt humør.

🖥️

Din computer

Medbring computer eller konsol og som udgangspunkt én skærm. Opdater dine spil hjemmefra.

Vi har strøm

Men ikke uendelig strøm. Medbring din egen strømdåse. Airfryeren skal blive hjemme.

🌐

Internettet

Download spil og opdateringer hjemmefra. Medbring gerne mindst 10 meter netværkskabel.

😴

Ja, man må sove

Medbring liggeunderlag, sovepose og hovedpude. Der er begrænset plads.

🥪

Mad

Medbring frokost til lørdag. Vi sørger for aftensmad og morgenmad.

🚗

Ankomst

Udstyr sættes af ved Saugstedlund 29A. Langtidsparkering foregår ved Øhavsskolen.

Pakkelisten

Ting du bliver træt af at køre hjem efter

Dit setup

  • Computer eller konsol
  • Én skærm eller TV
  • Tastatur og mus
  • Controller
  • Headset
  • Alle nødvendige kabler
  • Strømdåse
  • Netværkskabel

Søvn og tøj

  • Liggeunderlag
  • Sovepose
  • Hovedpude
  • Skiftetøj
  • Toiletsager
  • Varmt tøj

Mad og drikke

  • Frokost til lørdag
  • Drikkedunk
  • Slik og snacks
  • Sodavand
  • Eventuel ekstra mad
  • Ingen energidrik under 18 år

Lad det blive hjemme

  • Køleskab
  • Elkedel
  • Varmeblæser
  • Airfryer
  • Tre ekstra skærme
  • Store downloads
  • Dårlig tone
Følg med hjemmefra

Kredshuset sender live

Under #computernat bliver kredshuset omdannet til et overraskende ambitiøst streamingstudie.

#computernat live
Forventet stream: lørdag kl. 11 – søndag kl. 10
Vi sender ikke lige nu

Når #computernat begynder, kan du følge med på vores Twitch-kanal.

Ting nogen helt sikkert spørger om

FAQ

Må jeg tage to skærme med?
Som udgangspunkt må du medbringe én skærm. To skærme kan i enkelte tilfælde accepteres, men vi kan bede dig slukke den ene, hvis strømmen eller pladsen bliver presset.
Er energidrik en menneskeret?
Ikke til #computernat. Energidrik er ikke tilladt, hvis du er under 18 år. Du skal nok blive træt alligevel.
Skal min egen FDF-leder med?
Nej. Lederne fra FDF Svanninge-Faaborg er til stede under hele arrangementet.
Skal man sove?
Mellem kl. 03 og 06 slukker vi computerne og sørger for ro. Resten må være op til dig og din døgnrytme.
Hvem kan komme med på Discord?
Serveren er for deltagere, tidligere deltagere og andre med tilknytning til vores computernætter. Den gode tone gælder naturligvis også online.
Kan jeg gemme mig for kameraerne?
Ikke rigtigt. Store dele af kredshuset bliver livestreamet.
Hvornår er jeg rigtigt tilmeldt?
Når tilmelding og betaling er gennemført, og du har fået en bekræftelse.
Billetsalget åbner senere

Ja tak – jeg vil gerne sove på et gulv

Der er kun 20 pladser, og det er først til mølle. Billetten koster 175 kr.

Det direkte billetlink bliver lagt ind, så snart det er klar.

Den meget officielle venteliste

Udfyld formularen, så kontakter vi dig helt sikkert, måske, muligvis, hvis der sker noget.

Hemmelighed fundet Du fandt noget, du nok ikke skulle have fundet.